Reparation af ringe

Indsendt af Barbara Maria
Reparation af ringe

Reparation af ringe

Hvornår har du sidst fået kontrolleret dine ringe?

Måske har du aldrig fået det gjort, fordi du ikke har vidst at det kan være en god ide. Selv om ringe kan se ud som om de kan holde for evigt, så vil dine ringe, med tiden, stadig kræve lidt opmærksomhed og vedligeholdelse for at bevare deres pragt og holdbarhed.

Det skyldes, at dine ringe er udsat for mange forskellige ting hver dag, når vi bruger vores hænder – utilsigtede små slag, stød og slid mod metallet og eventuelt indfattede ædelsten og perler. De små slag, stød og slid kan de fleste typer ringe klare uden problemer. Set over længere tid, så vil der dog alligevel ske en nedslidning og det kan betyde at en ring bliver beskadiget og kan miste værdifulde ædelsten.

Her er 5 grunde til, hvorfor det er vigtigt at få dine ringe vedligeholdt, renoveret eller repareret:

  1. Bevarelse af affektionsværdi: Måske har du nogle ringe, som har stor betydning for dig. Det kan være ringe, som du har arvet fra en du holder af eller har modtaget et særligt øjeblik i dit liv. Ved at vedligeholde, renovere og reparere disse ringe sikrer du, at du forsat kan glæde dig over dem i mange år frem.
  2. Tilpasning til størrelse: Det er helt almindeligt at dine fingre over tid kan ændre størrelse, så den ring man har kunnet passe, er blevet for stor eller lille. Ændringer i kropsvægt f.eks. i forbindelse med graviditet, kan påvirke hvordan en ring passer. Ved at få justeret størrelsen kan du sikre, at din ring forbliver behagelig og sikker at bære.
  3. Forhindre tab af ædelstene: Har du en ring med løse eller beskadigede ædelstene, så er der en risiko for at du kan tabe dem permanent. Det er både virkelig ærgerligt og kostbart.
  4. Undgå yderligere skader: Hvis du ignorerer mindre skader, som f.eks. at ringen er knækket i bunden, begynder at have skarpe kanter eller rive i dit tøj, så kan det hurtigt udvikle sig til større problemer. Ved at få din ring repareret i tide kan du forhindre, at små problemer bliver til store, dyrere problemer.
  5. Forbedre slidstyrken: Bruger du dine ringe hver dag og er de på hele døgnet, så vil naturligt slid forårsage ændringer på ringenes struktur og materiale. Ved at få renoveret og repareret de slidte områder på en ring vil du forbedre styrken i ringen, samt komforten, når du bære den.

Reparation af dine ringe

Hos Guldsmed Barbara Maria reparerer vi alle former for ringe, uanset om de er i sølv, forgyldt sølv, guld, hvidguld eller platin. Når du indleverer din ringe gennemgår vi dem først sammen med dig. Det gør vi for at se om der skulle være steder på ringene, som er blevet beskadiget, slidt eller på anden måde trænger til at blive repareret. Vi udfører alle former for reparationer – her er et lille udpluk af de mest almindelige reparationer :

Ringe i sølv lavet mindre – pris fra 550kr inkl. polering og ultralydsrensning

Ring i sølv lavet større – pris fra 600kr inkl. polering

Ring i guld lavet mindre – pris fra 550kr inkl. polering

Ring i guld lavet større – pris fra 780kr inkl. polering

Alm. slibning og blankpolering af ring – pris fra 300kr

Indfatning af ædelsten - pris fra 300kr,

Ny matteret overflade på ring - pris fra 350kr

Gravering indvendig i ring - pris fra 250kr

Få en fast pris på din reparation

Vi giver dig gerne et uforpligtende tilbud med en fast pris på din reparation, så du sikkert kan overveje om du ønsker reparationen lavet.

Hvor lang tid tager en reparation af en ring

Det er svært at svare nøjagtigt på hvor lang tid en reparation tager, for det afhænger bl.a. også af reparationens art. Nogle reparationer kan laves hurtigere end andre. I gennemsnit tager det 7-9arbejdsdage, da vi laver mange reparationer. Du kan også vælge at betale et hastegebyr, så kan din reparation blive færdig samme dag eller dagen efter. Når ringen er repareret sender vi dig en sms.

Kontakt os om reparation af din ring

Kunne du tænke dig at få dine ringe repareret eller efterset, så besøg os i vores guldsmedeforretning Barbara Maria i Dragør på Amager (6,5 km fra Københavns Lufthavn). Du kan også sende os en mail med beskrivelse og et billede af din ring på kundeservice@barbaramaria.dk eller du kan ringe til os på 32530569 mandag til fredag mellem 10-17.30 og lørdag fra 10-14.

Tilbage til bloggen