Brylluppet står for døren. En af de vigtigste ting er ringen – både forlovelses- og vielsesringen. Men er du også i tvivl om, hvilken hånd ringene skal sidde på? Det får du et overblik over her.
Sagen er den, at spørgsmålet om, hvilken hånd ringene skal placeres på, er et meget omdiskuteret emne. Ifølge en ældre skik fra 1600-tallet siges det, at forlovelsesringen skal anbringes på venstre hånd. Det skyldes en symbolsk betydning. Man havde nemlig en idé om, at en særlig blodåre forbandt hjertet med den venstre ringefinger, og på den måde fungerede blodåren som en kærlighedsåre, der symboliserede den kærlighed, man havde til hinanden. Dog var det højre hånd, man brugte, når man afgav løfter og hilste på folk.
I dag eksisterer der ikke nogen særlig regel om, hvorvidt vielsesringen skal sidde på venstre eller højre hånd. De fleste vælger dog at have forlovelsesringen siddende på venstre ringefinger, hvorefter de flytter den til højre ringefinger, når de er blevet gift. Og hvis de får en ny ring ved vielsen, placeres forlovelsesringen på højre ringefinger og vielsesringen på venstre ringefinger.
Andre vælger at placere vielsesringen på venstre hånd, hvis højre hånd bruges til hårdt arbejde. Det er altså meget forskelligt, hvor man vælger at placere ringen. Du bestemmer selv - der er ikke noget, der opfattes som direkte forkert.