Hvad er forskellen på sølv og hvidguld?

Indsendt af Barbara Maria
Hvad er forskellen på sølv og hvidguld?

Forskellen på sølv og hvidgulv

Du er sikkert stødt på det før, og forvekslet det med sølv. Du har måske troet, at et smykke var sølv, men i virkeligheden var noget andet – nemlig hvidgulv. Derfor har du spurgt dig selv: Hvad er forskellen på sølv og hvidguld? Det får du svaret på her.

Umiddelbart ligner det hinanden. Men faktisk er det to forskellige metaller. Som navnet antyder, består hvidguld af en guld legering med et hvidt metal; sølv eller palladium. Derudover bliver det belagt med et tyndt lag rhodium, for at guldet skal blive helt hvidt. Med tiden vil den rhodinerede overflade blive slidt, så metallet får en grålig tone. I modsætning til rent guld, er hvidguld stærkere og lettere at arbejde med. Hvidguld måles ligesom rent guld i karat.

Sølv er, ligesom guld, et ædelmetal. I dets reneste form er det en smule hårdere end guld, og er derfor let modtageligt over for skrammer. Oftest legerer man derfor sølv med kobber, så det bliver mere holdbart. Dette kaldes sterlingsølv, og er det, der anvendes til smykker. Sølv bliver med tiden anløbent og får en mørk farve. Det skyldes, at det går i forbindelse med svovlbrinte, der findes i atmosfæren. Dog bliver sølvsmykker, der bæres ofte, ikke så let anløbne.

Ud over, at sølv og hvidguld er to forskellige metaller, er en anden forskel prisen. Hvidguld er er nemlig dyrere end sølv. Dog er hvidguld et finere metal, og i modsætning til sølv, bliver det ikke anløbent. Og når rhodineringen på hvidguldssmykket er ved at være slidt, kan guldsmeden give smykket en ny rhodiumbelægning, så det igen fremstår som nyt. 

Tilbage til bloggen